Vi er en familie, som siden 2016 har boet i Assens Kommune . Vi savnede et sted, hvor der var et samlet overblik over de mange arrangementer og muligheder for oplevelser, som er i kommunen og hvor det var muligt, at planlægge længere ud i fremtiden. 

Internettet er blevet så uendeligt stort, og der findes mange hjemmesideadresser i Assens. Det er svært, at huske dem alle og mange går i stå, når man skal lede på mange hjemmesider, for at finde ud af, hvad der er af muligheder.

Vores mål med AssensOnline er:
• at hjemmesiden med tiden kan blive paraplyen over alle disse hjemmesider, så man nemt og hurtigt kan finde kontaktoplysninger på det man søger i lokalsamfundet
• at gøre opmærksom på alle de vidunderlige muligheder, der er i lokalsamfundene i Assens kommune
• at give dig de oplysninger, du har brug for, hvad enten du lige er flyttet til vores dejlige kommune eller du har boet her længe. 
• at bidrage til, at styrke det sociale liv, kultur, turisme, debat, foreningsliv, lokale arrangementer og erhvervsliv 

Det er meget vigtigt for os, at alle kan deltage på lige fod.

Der kræves intet medlemskab af nogen art og det er gratis for alle, at lægge arrangementer i vores kalender på vores hjemmeside. 

Vi håber, at rigtige mange vil benytte sig af dette, så det kan være med til at danne et godt overblik over arrangementer i vores kommune til gavn for både borgere, virksomheder og turister.